Er du vores nye praktikant?

Vil du være en del af en platform, der skal udvikle og udbrede gadeidrætten i hele Danmark? Har du interesse for streetkultur og lyst til at prøve din faglighed af i praksis? Så er du måske Den Nationale Platform for Gadeidræts praktikant i efterårssemesteret.

Den Nationale Platform For Gadeidræt er en platform for alle, der brænder for gadeidræt. Platformen er med til at udvikle og udbrede gadeidrætten i hele Danmark. Den Nationale Platform for Gadeidræt – også kaldet GADEIDRÆT – skal understøtte landets mange ildsjæle og puste liv i nogle af de initiativer, der ulmer i det danske streetmiljø. Gennem økonomisk støtte, vidensdeling og rådgivning, styrker platformen de selvorganiserede fællesskaber på gaden, så idrættens sociale, sundhedsmæssige og kreative potentialer kan komme flest muligt til gavn.

DU FÅR

  • Mulighed for at bruge dit talent til at gøre en forskel for børn og unge
  • Mulighed for at blive en del af et nyskabende initiativ og være med til at løfte en ambitiøs målsætning
  • Berøring med en mangfoldighed af interessenter – herunder donor, bevillingsudvalg, kommuner, gadeidrætsorganisationer og lokale ildsjæle
  • Mulighed for at arbejde med kommunikation på mange forskellige planer
  • Sparring og support fra resten af organisationen

VI FORVENTER AT DU
Er god til at indgå i sociale sammenhænge, kan arbejde selvstændigt og i teams, kan tage ansvar, er indstillet på at lære og har en faglighed, som kan komme i spil.

RENT PRAKTISK
Praktikperioden er fuldtid i forårssemesteret 2016 og varer 4-6 måneder frem. Arbejdstiden ligger normalt i hverdagene, men nogle gange er der også fede events i weekenden. Hos GAME respekterer vi, at du selvfølgelig også skal have tid til eventuelle studieopgaver og eksamener. Du vil referere til nærmeste projektleder, og der vil være månedlige 1-on-1 samtaler om mål og opgaver.

Vi har en lækker og hyggelig frokostordning, og vi sørger for at få pulsen op med after lunch-shootouts.
 Som praktikant i GAME vil du varetage specifikke faglige opgaver og være inde over den generelle drift. Din hverdag vil derfor være en kombination af fagligt relevante projektopgaver, administrative opgaver og praktiske opgaver.

Praktikken er ulønnet.

TILTRÆDELSESDATO
er 1. februar 2016.

ARBEJDSTID
vil være ca. 30 timer om ugen i en periode på 5-6 måneder.

ARBEJDSSTED
er GAME Streetmekka, Enghavevej 82D i København.

ANSØGNING
skal sendes til sc@gadeidraet.dk. Emnet på e-mailen skal være ”Praktikant”.

ANSØGNINGSFRIST
er den 15. november 2015. Samtaler vi blive afholdt kort herefter.

YDERLIGERE INFORMATION
Ring til os på hverdage mellem kl. 13-14 på 7020 8323 og spørg efter Semir eller Søs.

Recent Posts
alle