
Den Nationale Platform for Gadeidræt er for alle, der brænder for gadeidræt. Vi arbejder for at udvikle, udbrede og skabe finansiering til gadeidrætten i hele Danmark. Vi understøtter landets mange ildsjæle og giver grobund til de initiativer, der ulmer i det danske streetmiljø.
Helt konkret tilbyder vi økonomisk støtte, vidensdeling og rådgivning til gadeidrætten så vores sociale, sundhedsmæssige og kreative potentialer kan komme flest mulige til gavn. Mellem 2015 og 2020 har GADEIDRÆT støttet med 30 millioner kroner. Det er blevet til næsten 1000 støttede projekter, over en halv million fremmøder og meget mere.
Helt konkret tilbyder vi økonomisk støtte, vidensdeling og rådgivning til gadeidrætten så vores sociale, sundhedsmæssige og kreative potentialer kan komme flest mulige til gavn. Mellem 2015 og 2020 har GADEIDRÆT støttet med 30 millioner kroner. Det er blevet til næsten 1000 støttede projekter, over en halv million fremmøder og meget mere.
Den Nationale Platform for Gadeidræt er en del af GAME. Nordeafonden har i 2022 bevilliget midler til et fem-årigt projekt med henblik på, at skabe syv udendørs gadeidrætsfaciliteter og møder i Danmark som kaldes 'Street Hubs'. Faciliteterne skal udvikles i samarbejde med kommuner, lokale borgere, udøvere og arkitekter. Første Street Hub er i gang med at blive udviklet i Ringe. Udover faciliteter sættes der fokus på rådgivning, vejledning, videndeling og netværkskabelse, så vi kan skabe de bedste rammer for understøttelse, vedligeholdelse og udvikling af gadeidrætten i Danmark.
Søm & Skruer puljen
GADEIDRÆT har støttet med midler til byggematerialer til DIY projekter. For eksempel en flyout til villavejen, en basketball kurv til gadehjørnet, et mobilt parkourstativ eller noget helt fjerde.
Gadeidrættens dag
GADEIDRÆT har støttet med midler øremærket den årlige ’Gadeidrættens Dag’, som sætter fokus på gadeidrætten ved at aktørerne afholder en væld af events i det offentlige rum.
Kapacitet og netværkspuljen
GADEIDRÆT har støttet med midler til uddannelse af instruktører og frivillige leder, samt midler til vidensdeling og netværksarrangementer
Jokerpuljen
GADEIDRÆT har støttet med midler til nyskabende tiltag eller projekter der kombinerer eksisterende tiltag på nye måder og hvor innovation og nytænkende partnerskaber er i højsædet.